Andel gammel kongevej

Vejen strakte sig videre herfra, forbi Damhussøen i retning mod Roskilde, hvilket affødte navnet Roskildegaden, som nævnes i visse skriftlige kilder fra starten af det 17. århundrede. Betegnelsen Kongevejen opstod cirka en generation senere, idet den udviklede sig til hovedfærdselsåren mod Ny Amager, som Frederiksberg blev benævnt på den tid, og hvor monarken ejede adskillige besiddelser.

Adskillige nye landsteder blev opført langs ruten, men størstedelen af disse blev erstattet af etageejendomme med butikker i stueplan i løbet af 1900-tallets tiere og tyvere. J.C.C. Andersen etablerede Svanholm Bryggeriet på nummer. En del af grundarealet blev ryddet i 1904-05 for at give plads til den nye gade, Prinsesse Maries Allé. Det resterende industrianlæg blev afløst af biografkomplekset Kinopalæet.

Området ved siden af jernstøberiet husede et mindre arbejderkvarter med et berygtet omdømme. I 1960'erne udarbejdede Jørn Utzon, arkitekten bag Operahuset i Sydney, et projekt for området, som dog aldrig blev realiseret. Dette omfattede højhusblokke placeret i et grønt område, inspireret af japanske haver. De nuværende bygninger, et trefløjet kompleks, opførtes efter en brand.

Det er et af relativt få eksempler på de mange mindre industrivirksomheder, der engang prægede baggårdsmiljøerne på Vesterbro og Nørrebro i København. Ejendommen er udstyret med en lille forhave afgrænset af et hegn mod gaden. Enklaven, beliggende mellem Ørsteds Vej og Bülowsvej, er blevet karakteriseret som Danmarks første bykvarter med fritliggende enfamiliehuse.

Den består af sidegaderne Uraniavej og Lindevej.