Anders stjernholm børge stjernholm

Mennesket udgør en kompleks helhed, hvor ånd, sjæl og krop alle kræver pleje for at livet kan leves med substans og formål. Især i barndommen, der er præget af udvikling og indlæring, er det afgørende at sikre en omfattende næring til hele den menneskelige eksistens. Vi deler den overbevisning, at børn drager gavn af åndelig næring og tro.

Derfor involverer vi vores fire børn aktivt i forskellige klubaktiviteter på det lokale missionshus, og som familie deltager vi regelmæssigt i gudstjenester i folkekirken. Imidlertid udtrykker Anders Stjernholm og Carsten Andersen bekymring over, at der findes individer, der ønsker at opdrage deres børn i et fast kristent verdensbillede.

De betegner dette som en tilknytning til højrefløjen. Man kunne argumentere for, at det snarere repræsenterer en traditionel kristendom. De antyder stærkt, at det udgør et potentielt skadeligt miljø for børns udvikling. Vi fastholder, at det derimod er et miljø, der er både sundt og omsorgsfuldt. Artiklen fortsætter under reklameannoncen. Det kan være vanskeligt at tage kritikken alvorligt, da den ofte præsenteres som enten usand eller uden tilstrækkelige beviser.

Samtidig er det beklageligt, at bevægelser, der formidler håb og livsglæde, bliver stemplet som usunde og skadelige. Lad os først adressere det centrale punkt: kronikken påpeger, at visse problematiske tendenser, der findes i muslimske miljøer, også kan forekomme på højrefløjen. Hvilke konkrete forhold refereres der til? Tvangsægteskaber og æresdrab?

Straffende tæskehold, der afskediger dem, der afviger? Disse fænomener er i langt højere grad fremmede for det klassisk kristne miljø i Danmark, end de er det for mange kulturkristne. At besidde stærke værdier og fastholde dem, kan ikke sammenlignes med parallelle samfund, som man ser i visse muslimske miljøer. Som et eksempel på inklusion kan vi nævne den udvikling, der har fundet sted i Kristeligt Forbund for Studerende.

I vores ungdomstid oplevede vi - set fra vores perspektiv - en mangel på kvindelige ledere. I dag er der en betydelig repræsentation af kvinder i organisationen, og både mænd og kvinder fungerer som forkyndere på alle store lejre i forbundet. Dette er et skridt væk fra det sekteriske og kvindeundertrykkende verdensbillede, der fremstilles i kronikken.

Med hensyn til de udokumenterede påstande, baserer Stjernholm og Andersen sig på blandt andet rapporten fra Børns Vilkår om social kontrol i religiøse miljøer. Men denne rapport blev allerede ved udgivelsen kritiseret af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet for manglende metodisk klarhed. Rapporten gav kun grundlag for at konkludere, at social kontrol forekommer i flere religiøse miljøer, uden at kunne fastslå omfanget.

Det er en generel observation, at social kontrol er en del af enhver opdragelsesproces. Derfor er fundene fra Børns Vilkår, der identificerede enkelte tilfælde af usund opdragelseskultur, ikke mere overbevisende end Stjernholm og Andersens anekdotiske argumenter. Ja, usund opdragelse kan forekomme også i kristne miljøer. Men er det i sig selv skadeligt at være kristen?

Klassisk kristne miljøer består af almindelige mennesker, hvor fejl kan begås, og hvor der altid er plads til forbedringer. Alligevel ville vi nødigt gå på kompromis med den omsorg og den bibelsk forankrede undervisning, som disse miljøer tilbyder. Mads Bøndergaard Kobbersmed er cand.merc.admin.