Arbejdsmarkedspension udbetaling før tid
Bestil her Hvad indebærer begrebet arbejdsmarkedspension eller AMP? Udtrykket arbejdsmarkedspension refererer til en række forskellige pensionsformer, der alle deler den grundlæggende egenskab, at de er uløseligt forbundet med et ansættelsesforhold. Som navnet antyder, drejer det sig om pensionsmæssige overenskomster indgået mellem aktørerne på arbejdsmarkedet, hvilket vil sige virksomhedsejere og løntagere eller deres respektive organisationer.
Disse aftaler bliver sædvanligvis indarbejdet i de kollektive overenskomster, som parterne forhandler sig frem til. Dette er dog ikke den eneste model. En arbejdsmarkedspension kan ligeledes tage form af en firmapension, hvor en specifik virksomhed etablerer en ordning målrettet netop dens egne medarbejdere. Størstedelen af de danske arbejdsmarkedspensioner er imidlertid funderet i de overordnede overenskomster.
Hvilke konsekvenser har det at være omfattet af en arbejdsmarkedspension? Den mærkbare effekt af disse pensionsaftaler - uanset om de er overenskomstbaserede eller ej - er, at arbejdsgiveren påtager sig en forpligtelse til at indbetale en fastsat andel af den ansattes løn til en udvalgt pensionsordning. Denne procentsats udgør et tillæg til den ordinære løn.
I mange tilfælde bidrager den ansatte ligeledes med en bestemt del af sin egen indkomst til den samme arbejdsmarkedspension. Størrelsen på disse bidrag er defineret i enten den kollektive overenskomst eller i den specifikke aftale om firmapension. Hvordan defineres AMP mere præcist? AMP er ikke blot en forkortelse, men betegner selve den praktiske udmøntning af arbejdsmarkedspensionen i mere målbare enheder.
Mere konkret dækker AMP over det specifikke beløb eller den lønprocent, som virksomheden indbetaler til medarbejderens pensionsopsparing. Hvis aftalegrundlaget foreskriver, at lønmodtageren også selv skal bidrage til opsparingen - hvilket er kutyme - medregnes denne del ligeledes i AMP-begrebet. Når først satserne er fastlagt i overenskomsten eller firmaaftalen, kan de ikke underskrides.
Hverken den ansatte eller virksomheden har mulighed for at fravælge indbetalingerne til den pågældende ordning. Selvom arbejdsmarkedspensioner hviler på aftaler mellem parterne, fungerer de i praksis som obligatoriske ordninger, så længe den underliggende aftale er gældende. En praktisk illustration af AMP Såfremt en pensionsaftale eksempelvis fastsætter, at virksomheden bidrager med 8 procent og den ansatte med 4 procent, udgør den samlede AMP 12 procent.
I en sådan situation beskriver man ordningen som en arbejdsmarkedspension på 12 procent. Som arbejdsgiver er det væsentligt at være opmærksom på, at når man skal beregne grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget - det såkaldte AM-grundlag - skal medarbejderens eget pensionsbidrag fratrækkes bruttolønnen først. Det er først efter denne fratrækning, at det korrekte AM-grundlag er fastlagt.
Historikken bag de danske arbejdsmarkedspensioner Traditionen for arbejdsmarkedspensioner strækker sig langt tilbage i den danske historie. Gennem en længere årrække - faktisk fra århundredskiftet og frem til slutningen af 1980'erne - var sådanne ordninger primært forbeholdt tjenestemænd og statsansatte. Selvom der i løbet af især 1960'erne og 1970'erne kom flere faggrupper med i ordningerne, skete den virkelige udbredelse først i 1987.
Dette år indgik den daværende borgerlige regering under Poul Schlüter en aftale med arbejdsmarkedets parter om at udbrede pensionsdækningen til flest mulige. Denne hensigtserklæring blev kendt som Fælleserklæringen. Effekterne heraf viste sig hurtigt, og i løbet af 1990'erne blev det reglen snarere end undtagelsen, at næsten alle overenskomstansatte var sikret en form for arbejdsmarkedspension.
Succesen med Fælleserklæringen skal ses i lyset af de dystre økonomiske udsigter i 1980'erne, ofte omtalt som fattig-firserne. Der var en udbredt samfundsmæssig erkendelse af behovet for at sikre den brede befolknings økonomiske fundament i alderdommen. Hvordan udbetales en arbejdsmarkedspension? Midlerne fra en arbejdsmarkedspension bliver tilgængelige for den enkelte, når vedkommende trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Selve strukturen i en arbejdsmarkedspension kan variere betydeligt. De forskellige modeller adskiller sig blandt andet ved udbetalingsmetoden. Nogle ordninger udbetales som en samlet sum, mens andre udbetales i løbende rater, som det kendes fra ratepensioner eller livrenter. Beskatningsforholdene varierer også alt efter, om afgiften falder ved indbetaling eller ved udbetaling.
Der eksisterer desuden strikse regler for, hvor tidligt man kan påbegynde udbetalingen i relation til folkepensionsalderen, forudsat at man er ophørt med at arbejde. Tidspunktet for, hvornår den enkelte medarbejder indtrådte i ordningen, kan ligeledes have indflydelse på de specifikke regler for udbetalingstidspunktet. Er det muligt at få udbetalt AMP før tid?
Arbejdsmarkedspensioner - og dermed det samlede afkast af de AMP-indbetalinger, som både virksomhed og ansat har foretaget gennem ansættelsesforholdet - er tiltænkt tilværelsen efter arbejdslivet. Regelsættet afhænger af den specifikke pensionsform. Som hovedregel gælder det dog for både overenskomstbestemte ordninger og firmapensioner, at midlerne ikke kan frigives før den aftalte pensionsalder.
Hvis man har opsparinger, der undtagelsesvist kan udbetales før pensionering, skal man være klar over, at værdien opgøres på det præcise udbetalingstidspunkt. Hertil kommer en statslig afgift på op til 60 procent ved førtidig udbetaling af en arbejdsmarkedspension. Det anbefales altid at nærlæse egne forsikringsbetingelser og vilkår grundigt, før man træffer beslutning om at hæve sin pension før tid.
Søger du et moderne og enkelt lønsystem?