Bent madsen teori

Afgrænsning af begreberne inklusion og eksklusion Inklusion repræsenterer en gensidig interaktion baseret på ligeværdighed, hvor fælles formål fastlægges ud fra både individuelle og kollektive fornødenheder. Ethvert individ bør mødes med respekt for dets unikke krav. Hensigten er at garantere, at alle børn og unge bliver bemærket, anerkendt og værdsat for deres individuelle særpræg, hvilket fremmer deres faglige, personlige og sociale modning.

Eksklusion står i modsætning til inklusion og indebærer en udelukkelse fra det sociale samvær. Ifølge Bent Madsen kan eksklusion forstås på to måder: enten at fastholde individer udenfor, der allerede befinder sig der, eller at udstøde dem, der tidligere har været en del af gruppen. Begge scenarier omhandler en praksis med at afvise eller holde personer på afstand.

Inklusion forveksles jævnligt med integration. Den væsentlige forskel mellem disse termer er, at et inkluderende miljø stræber efter at opfylde samtlige deltageres behov, mens integration søger at "normalisere" dem, der afviger fra normen. At anerkende og fremhæve diversitet som en værdifuld ressource er essensen af inklusion; dette står i direkte kontrast til eksklusion.

Inklusion kan også defineres som værdsættelse: Inden for et fællesskab udviser medlemmerne gensidig anerkendelse og respekt for hinandens unikke færdigheder og kundskaber. Dette muliggør, at alle kan bidrage og udføre opgaver baseret på deres individuelle forudsætninger.

Disse to dokumenter har sandsynligvis spillet den mest afgørende rolle i at placere inklusion på både den internationale og nationale dagsorden. Salamanca-erklæringen På et tidspunkt samledes omtrent. Kernen i dette skrift er princippet, som fastslår, at alle børn, herunder dem med specifikke læringsbehov, er berettiget til ligeværdig adgang til uddannelse.

Undervisningsinstitutionerne bør følgelig anerkende og imødekomme den diversitet, der kendetegner børn, samt de individuelle baggrunde og muligheder, som denne mangfoldighed indebærer. Dokumentet fremhæver, at en inkluderende tilgang udgør det mest virkningsfulde redskab til at etablere optimale omgivelser og til at virkeliggøre uddannelse og læring for samtlige individer. Dette er et skrift, hvis betydning for skolepolitikken strækker sig over adskillige nationer.

Da erklæringen blev godkendt, havde Danmark allerede afskaffet realskolen. Salamanca-erklæringen udgør et handlingsprogram, der omhandler principper, politiske retningslinjer og praktiske tiltag inden for det specialpædagogiske felt, hvilket også omfatter daginstitutioner. Det var i netop dette dokument, at termen inklusion for første gang blev nedfældet skriftligt.

En potentiel mangel ved dokumentet er fraværet af en entydig definition af inklusionsbegrebet. Mennesker med handicap defineres dog først ifølge konventionen som individer, der besidder en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som vanskeliggør disse personers samfundsmæssige deltagelse. Konventionen har til formål at garantere mennesker med handicap deres menneskerettigheder, frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder.

Ligesom den sikrer deres civile, politiske, sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Imidlertid fremstår konventionen ikke som banebrydende inden for dette specifikke felt. Konventionens primære formål er at give personer med funktionsnedsættelser lige muligheder og identiske rettigheder som resten af befolkningen.

Af den grund fordømmer konventionen kraftigt diskrimination mod mennesker med funktionsnedsættelser, uafhængigt af kontekst eller årsag. Omvendt er positiv særbehandling fortsat tilladelig. Danmark må derfor overveje, hvilke nye lovgivninger der eventuelt er nødvendige, og hvilke eksisterende love der kræver justering. Dette initiativ er primært iværksat på baggrund af de kollektive aftaler og konventioner under FN's administration.

Disse overenskomster og traktater skal godkendes af den danske regering og omsættes til forskellige nationale politiske strategier, der derefter skal udformes som specifikke dagsordener i hver enkelt kommune, manifesteret som en børne- og handicappolitik. Med passende tiltag kan et større antal elever med specifikke behov integreres i den almindelige folkeskole.

Dette er Undervisningsministeriets konklusion, som fremlagt i en nylig rapport med titlen "De mange veje". Bestyrelsen for Kommunernes Landsforening godkendte på et tidspunkt. Afgænsningen for specialundervisning, der involverer PPR m. Dette aspekt vedrører, at en reduceret andel af folkeskoleelever skal have behov for specialundervisning.

Midlerne dedikeret til specialundervisning bør i højere grad anvendes præventivt frem for at afvente, at udfordringerne manifesterer sig.