Betændelse i prostata symptomer

De kliniske tegn inkluderer ofte forskellige manifestationer. Den sædvanlige tilgang til behandling indebærer medicinsk intervention, ofte med smertestillende midler eller antibiotika. Definition og årsager Inflammation i prostata observeres i en akut form, der opstår som følge af en bakteriel smitte, og hvor symptomerne er markante. Yderligere findes en kronisk udgave, hvor den primære årsag sjældent er en bakteriel invasion, og hvor de kliniske tegn manifesterer sig i en mere afdæmpet udstrækning.

Denne prostatabetændelse viser sig typisk i forbindelse med infektioner i urinvejene eller ved seksuelt overførte lidelser. Prostatitis afficerer hyppigst mænd i aldersspændet [årstal mangler], især dem der har ubeskyttet samleje med adskillige partnere. Ingen videnskabelige indikationer støtter påstanden om, at genetiske dispositioner bidrager til udviklingen af denne prostata-inflammation.

Symptomer på prostatabetændelse I tilfælde af akut prostatainflammation viser de kliniske tegn sig med hurtig progression og intensitet. Følgende tegn kan observeres: Feber ledsaget af kuldegysninger. Smerter lokaliseret ved penisroden og i lænderegionen. Hyppig, smertefuld og pludselig trang til at lade vandet. Endvidere kan der opstå urinretention, hvilket medfører besvær med at udskille urinen.

Ved vedvarende typer af prostatabetændelse er symptombilledet ofte beskedent, og hvis de dukker op, udvikler de sig gradvist og viser sig som: Ømhed og smerteoplevelser ved penisroden, i testiklerne, i bækkenområdet samt i lænderegionen. Forholdsregler og diagnose I tilfælde af mistanke om prostatabetændelse, vil den praktiserende læge foretage en palpation af prostata med en behansket finger via endetarmen.

Under denne rektale undersøgelse vil man vurdere kirtlens omfang, dens tekstur samt eventuel ømhed. Det er desuden muligt at massere prostata, hvilket kan frigive prostatasekret til urinrøret, hvorefter en prøve kan opsamles til laboratorieanalyse. Endvidere er det påkrævet at indsende en urinprøve i en beholder. Både den indsamlede urin og sekretprøven vil blive analyseret for tilstedeværelsen af potentielt infektiøse mikroorganismer, der kan være årsag til prostatabetændelsen.

Skulle lægen have mistanke om dannelsen af en absces (en byld), kan en ultralydsundersøgelse af prostata udføres for at opnå en visuel fremstilling af kirtlen. Behandling af prostatabetændelse Hvis prostatabetændelsen kan tilskrives en bakteriel årsag, iværksættes en behandling med antibiotika, der er målrettet den specifikke mikrobe.

Typisk opleves en forbedring af tilstanden inden for få uger, men i visse situationer kan de kliniske tegn persistere i adskillige måneder. Årsagen hertil er, at bakteriekolonierne kan befinde sig i områder, der er utilgængelige for antibiotika. Under dette forløb kan behandlingen suppleres med analgetika (smertestillende midler) samt laksativer (afføringsmidler), der fremmer tarmpassagen og derved forbedrer tarmens motorik.

En sådan intervention reducerer irritationen af prostatakirtlen. Såfremt prostatabetændelsen ikke har en bakteriel oprindelse, kan man modtage behandling med smertestillende præparater samt lægemidler, der har en afslappende virkning på blæren, hvilket faciliterer urinafgang. Forløb og komplikationer Oftest kan prostatabetændelse succesfuldt behandles med antibiotika, uden at der opstår yderligere komplikationer.

I de mere langvarige tilfælde, der typisk afficerer ældre mænd, vanskeliggøres situationen af, at prostatakirtlen forstørres med alderen (se: godartet prostataforstørrelse). Ydermere er der risiko for, at infektionen kan brede sig til andre sektioner af urinvejssystemet, og skulle der opstå bylder fyldt med bakterier, kan et operativt indgreb blive uundgåeligt, hvor det inficerede område renses under anæstesi.

Mest populære indlæg.